– Det er dog vigtigt at vide hvilke tests, som er pålidelige og anvendelige til ens egen race, forklarer Nicolette Salmon Hillbertz, Ph.d., ved et foredrag for Agria Breeders Club’s medlemmer.

Nicolette Salmon Hillbertz forsker inden for molekylærgenetik, der indebærer, at hun leder efter afvigelser i arvemassen hos hunde, som giver anledning til mutationer. Nicolette understreger, at det ikke er alle mutationer, som er dårlige, hvilket mange er tilbøjelige til at tro.

Tålmodighed er en dyd for en forsker, som leder efter mutationer, fordi der findes så mange forskellige typer.

– Inden hundens arvemasse blev tilgængeligt tog det mange år, at identificere en mutation. I dag tager det tre til seks måneder under de rigtige forudsætninger, forklarer Nicolette.

Bedre og billigere
Det er godt, at det går hurtigere, fordi testen bliver billigere og metoden bedre. Men for at opdrætteren skal drage fordel af testen, skal opdrætteren vide hvilken type test, som er pålidelig og egnet til en pågældende race.

Forskere og laboratorier bør offentliggøre deres resultater, så andre kan kontrollere om resultaterne stemmer. Hvis resultaterne offentliggøres kan de gennemgås kritisk. Nicolette fortæller, at der findes en del forskningsvirksomheder, som ikke offentliggører deres resultater og derfor er det svært at vide, hvor pålidelig testen er.

– Udover at undersøge om et laboratorium offentliggør deres resultater, bør du også undersøge, om forskerne bruger forskellige internationale populationer. Ellers kan du risikere at smide pengene ud ad vinduet, fordi eksempelvis amerikansk og europæisk arvemasse kan være forskellige.

Hvis der ikke foreligger oplysninger på en pågældende testvirksomheds hjemmeside, anbefaler Nicolette opdrætteren at maile til testvirksomheden og stille spørgsmål inden han/hun sender en blodprøve.

– Hvis du er usikker på om testen er den rigtige for dig og din race, så spørg dem.

Forskellige nedarvningsmønstre kræver forskellige tests
Sygdommen PRA er et eksempel på, at det er svært at finde den rigtige test. PRA forekommer i ni forskellige varianter med tre forskellige nedarvningsmønstre.

– I dag ved vi, at PRA forekommer hos omkring 30 forskellige racer. Sygdommen ser forskellig ud alt efter race. Det skyldes, at én race har lav genetisk variation, mens der mellem forskellige racer er meget mere variation, siger Nicolette.

Autosomal recessiv er det mest almindelige nedarvningsmønster

Autosomal recessiv er det mest almindelige nedarvningsmønster. Autosomal recessiv indebærer, at begge forældre skal være bærere af sygdomsanlægget før sygdommen kan nedarves.

En anden type af nedarvningsmønster er autosomal dominant, der betyder, at kun én af forældrene behøver at være bærer, før sygdommen kan føres videre til afkommet. Mutationer kan også være kønsbundet.

Lad det tage tid
Når man har kendskab til arvegangen og ved hjælp af DNA kan man finde ud af hvem, som er anlægsbærer. Det er meget værdifuldt for opdrætterne.

– I mange tilfælde skal vi anvende anlægsbæreren i kombination med et sundt individ for at bibeholde en høj genetisk variation. DNA-testen kan derefter vise os hvilke af hvalpene, som er blevet anlægsbærere. Hvis anlægsbærere helt udelukkes, er der risiko for at skabe en ny genetisk flaskehals, hvis den sunde gruppe i populationen er lille i antal. Sandsynligvis bærer den sunde gruppe i populationen på et andet sygdomsanlæg, siger Nicolette.

Hun foretrækker et langsigtet avlsprogram for at reducere sygdomsfrekvens, fordi sygdomsanlæggene på den måde ”fortyndes” med tiden. Dette vil langsomt men sikkert øge størrelsen på den sunde population og dermed indirekte reducere mængden af anlægsbærere.

– Selvfølgelig findes der undtagelser, fordi det hele er baseret på racepopulationers forudsætninger.

Hun afslutter med at konstatere, at DNA findes i næsten alle vores celler.

– Og DNA lyver aldrig. Derfor elsker jeg mit arbejde, griner Nicolette.

Forskellige typer af DNA-tests

Markørtest
Identificerer tilstedeværelsen af normale eller mutante alleler, hvis markøren/markørerne er tæt forbundet med sygdomsgenet. Sygdomsgenet identificeres ikke.

Gentest
Undersøger hvilken variant et individ har af et bestemt gen. Sygdomsgenet identificeres.