Kattepestvirus overlever meget længere i omgivelserne uden for dyret, og smitten kan derfor let overføres til nye kuld med uvaccinerede killinger.

Killinger er for det meste følsomme over for infektion, især i den periode, hvor beskyttelsen fra modermælken er forsvundet og inden de er blevet vaccineret og har opbygget deres eget immunforsvar. Visse smitstoffer, for eksempel calicivirus, kan udsondres i lang tid fra tilsyneladende raske smittebærere.

Vaccinerede katte kan sprede smitte

Raske smittebærere kan fungere som smittekilde i et opdræt og kan inficere modtagelige dyr, for eksempel nye kuld eller nytilkomne dyr i flokken. Selv vaccinerede dyr kan sprede smitten, eftersom vaccinen beskytter mod sygdommen, men ikke mod infektion og smittespredning.

Det kan derfor anbefales at holde en drægtig hunkat adskilt fra de øvrige katte i mindst tre uger, før den kommende fødsel, og derefter at holde mor og unger adskilt fra de øvrige katte. Hvis man har en stor katteflok med infektionsproblemer, eller stressproblemer fordi alle katte måske ikke trives med hinanden, kan man prøve at holde kattene i mindre grupper.

Det er derfor meget vigtigt med sundhedskontrol af nyindkøbte dyr

 

Vær forsigtig med nye katte

Den vigtigste smittevej i et opdræt er altid, at smittede individer kommer ind i gruppen. Det er derfor meget vigtigt med sundhedskontrol af nyindkøbte dyr, og vigtigt at undersøge sundhedssituationen i den flok den nye kat kommer fra. Den stress, der opstår, når en ny kat kommer ind i en etableret katteflok, kan betyde at en ’sovende’ infektion, for eksempel en herpesinfektion, aktiveres, og at katten bliver smittebærende.

En kat, der udsondrer virus, har ikke altid nogen symptomer på sygdom. På samme måde kan stress i forbindelse med udstilling betyde, at latent smitte hos dyr i selve flokken pludselig aktiveres. Nye dyr bør derfor aldrig komme ind i flokken, og dyr i selve flokken bør ikke udsættes for stress, når der er drægtige dyr eller unger.

Killinger er særligt følsomme

Killinger er særligt følsomme over for infektioner. De bør derfor hverken møde katte med ukendt sundhedstilstand eller mange unge dyr, før de har haft mulighed for at udvikle et stærkt immunforsvar på basis af de nødvendige vaccinationer. Ukendte katte må ikke have lov til at komme i kontakt med killingerne hos opdrætteren eller i det nye hjem, før tidligst to uger efter at grundvaccinationen er gennemført.

Andelen af immune individer har afgørende betydning for, om en infektion har forårsaget sygdomsudbrud (mange sygdomstilfælde i løbet af kort tid). Hvis mange dyr er vaccineret, mindskes risikoen kraftigt for større sygdomsudbrud. Enkelte katte kan stadig blive syge, hvis de ikke er vaccineret, men risikoen er mindre, hvis vaccinationsgraden er høj.

Når man vaccinerer sin kat, hjælper man også med til at beskytte katte, der ikke reagerer ordentligt på vaccinationen, killinger, der ikke er blevet vaccineret endnu, eller katte, som af en eller anden grund ikke er fuldkommen beskyttet mod sygdommen.