Foredraget begynder med løbetiden og strækker sig hele vejen igennem graviditeten til selve fødslen. Liss-Marie fik blandt andet berørt emnet ”hvid løbetid”, som hun forklarer, slet ikke er unormalt.

- Faktisk er det kun vi mennesker, som synes, det er kompliceret når tæver har ”hvide løbetider”, fordi vi ofte gerne vil planlægge en parring. Men i dag, kan vi jo tage blodprøver, der kan fastsætte, hvornår tiden er optimal for en parring, "siger hun.

Liss-Marie mener, at ”hvid løbetid” er et meget større problem i dag, fordi det er arveligt.

Hvornår i løbetiden tæven skal parres, er også arveligt. Det optimale parringstidspunkt er, når æggene er modne, hvilket betyder at de kan befrugtes, dette sker ca. 3 døgn efter ægløsning. Normalt får en tæve ægløsning i hver løbetid og hendes progesteron niveau ligger med en værdi på 15.

– hvis tæven skal insemineres, er det vigtigt at ramme det helt rigtige tidspunkt, da sæden ikke er lige så levedygtig som ved brug af frisk sæd. Tævens progesteronniveau bør i dette tilfælde ligge på 50-80.

Hvor hurtigt progesteronet stiger varierer fra tæve til tæve. Hvor hurtigt tævens værdi når 10 er meget forskelligt.
– Så længe tæven ligger under 10, har man ingen anelse om hun begynder at stige, men efter ægløsning siger man statistisk set, at progesteron gennemsnitligt fordobles for hvert døgn der går.

Som de fleste opdrættere sikkert ved, er tæven drægtig i 63 døgn (+/- 3 døgn). Det, som ofte ikke er taget med i beregningerne, er, at det gælder i forhold til ægløsning.
– Har man parret 3 døgn for tidligt, det vil sige inden ægløsningen, så bliver drægtighedsperioden 66 døgn, forklarer Liss-Marie.

At drægtighedsperioden varierer, afhænger også af størrelsen på kuldet, race og eventuel arvelighed (ingen studier er dog udført netop omkring arvelighed).

Frem til dag 35 i drægtigheden dannes hvalpenes organer – det er således en følsom periode. I de sidste tre uger af drægtigheden vokser hvalpene mest og her bør tævens fodring ændres.
– Start gerne med at give tæven hvalpefoder, så tæven for god energi, men ikke bliver fed.

Liss-Marie anbefaler også at alle opdrættere vaccinerer tæven inden parring og giver den ormekur inden parring.
– Hvis du skal vaccinere under selve drægtigheden, skal dette gøres med en dræbt vaccine.

I den sidste uge af drægtigheden pendler kropstemperaturen på grund af at hvalpene udskiller kortison og tævens prostaglandin. Pendlingerne kan medføre mindsket appetit.

– Et døgn før forløsningen falder temperaturen 1-3 grader under den normale temperatur. På små hunde kan det medføre fald ned til 35 grader mens det hos store hunde falder til ca. 37 grader. Når temperaturen er normal igen starter fødslen.

Når tæven har presset hvalpen hele vejen ud i skeden, bliver veerne stærkere på grund af trykpunkter i skedevæggen, der stimuleres. Så længe hvalpene er i mors mave, har de det ofte rigtig godt, da de har tilgang til både ilt og blod med næringsstoffer. Det er overgangen, som er det svære for en svag hvalp. 60 procent af alle hvalpe som fødes kommer med hovedet først, mens 40 procent fødes baglæns.
 

 

– At bliver født baglæns er ikke i sig selv farligt for hvalpen, men den kvæles hurtigt, hvis den bliver hængende over bagkanten, mens hovedet stadig er inde. Når navlestrengen klemmes over, starter hvalpen med at trække vejret. Er hvalpen stadig i fosterhinden, er det dog ikke så presserende.


I år 2009 havde 16 procent af alle drægtige tæver forløsningsproblemer, hvoraf 64 procent endte med kejsersnit, viser statistiker fra Agria Dyreforsikring.

– Ca. 75 procent skyldes dystoki (tæven har ikke tilstrækkelige veer), hvilket er arveligt. 25 procent skyldes, at hvalpen ligger forkert eller der er misdannelser hos hvalpen, fortæller Liss-Marie.

Hunderacen, stor slap livmoder, lille kuld af stor race eller døde fostre hjælper bestemt ikke, når der skal fødes. Dødfødte fostre havner som en prop, da de ikke vrider sig i den rigtige position med maven nedad – hvilket indebærer en øget risiko for problemer.

– Der findes også en komplikation som kaldes hydroallantois hvilket indebærer for meget fostervand. Livmoderen bliver i sådanne tilfælde slap og kan ikke trække sig samme og tæven må have et kejsersnit.

Det er altid svært at afgøre, hvad der er normalt og unormalt ved en forløsning.
– Hvis der er gået mere end fire timer efter vandet gik og sidste hvalp kom ud og der ikke sker mere, så er det tid til at gøre noget. For eksempel kan du tage tæven ud og gå en lille tur, give hende energi i form af druesukker, æggeblomme, a/d dåsemad fra Hills etc.

Liss-Marie giver tips om, at lade tæven spise mindst et par efterbyrder, da de indeholder jern men også hormoner, som sætter gang i veerne og fremmer tævens lyst til at tage sig af hvalpene.

At give dyrlægen et kald, mener Liss-Marie er en god ide, hvis du overvejer at køre til dyrlæge med tæven.
– Hav dine noter om hvalpene/fødsel/klokkeslæt med, så du kan svare på dyrlægens spørgsmål. 

 

 

Nogle gange er der ikke andet at gøre, end at taget til dyrlægen. Efter ankomst vil der oftest først blive lavet en ultralydsscanning for at se/kontrollere, hvordan hvalpene i maven har det.
– Hjertefrekvensen skal være dobbelt så høj som moderens. Ofte må man også tage et røntgenbillede af tæven for at se/kontrollere, hvor hvalpene ligger.

Når alle hvalpene er vel ude, er det absolut vigtigt, at holde dem varme, eftersom en kold hvalp ikke vil spise. At sørge for at en svag hvalp får sukker, er en god ting. Du kan evt. lægge lidt druesukkerpulver på slimhinderne i munden på hvalpen.
– Afkøling og sukkerbrist er det som er mest farligt for små svage hvalpe, afslutter Liss-Marie.